Vester Hjermitslev-Saltum Jagtforening

Billedserier og gode jagthistorier fra foreningen
Klik på billederne til højre eller på overskrifterne herunder for at se billeder eller læse historierne. - Se endnu flere billeder og andet godt på siden med aktiviteter HER
Bestyrelse og udvalg
Billeder fra trofæaften i Lunden d.28/2 07. Søren Drustrup overrækker bl.a. igen igen kragepokalen for flest leverede krage- og skadeben til Ole G. Pedersen i sort trøje. Drengen der trækker lodder til bukkejagten op af en pose er Emil Hansen - jagtovrig søn af en af foreningens jægere.... og han trak bl.a. sin fars nummer!! Jagten er bukkejagten i Brinken Plantage.
Min første ræv - Villy Blichfeldt

Årets danske trofæ 2006
Gorm Petersen

Årets udenlandske trofæ 2006
Bent Hagemann

Der er også plads til dine historier!

Aktiviteter og tilbud
Billeder fra arbejdsdag på skydebanen ved Thise i april 2007. Vrensted, Ingstrup og V.Hjermitslev-Saltum jagtforeninger havde købt dette hus i fællesskab. Det skulle nu males og rengøres. Det blev rigtig flot og er blevet brugt flittigt.
Der er flugtskydning i maj og hundetræning året rundt.

Billeder fra trofæaftenen i Lunden 27. februar 2008.
Der var 28 jægere og 4 interesserede drenge med.
Hundetræning Billeder fra indskydningen ved Nols 4. maj 2007. Billederne med de 5, er af dem som skød guld. På billederne med de 3 skød 2 sølv og 1 bronze.
Der var 14 danske og 19 udenlandske trofæer på bordet heraf 2 elgtyre. Vinder af årets danske trofæ blev Ole Sørensen, Pandrup.
Vinder af årets udenlandske trofæ blev Mie Kjelgaard, V. Hjermitslev.
Kragepokalen blev igen givet til Ole G. Pedersen, Ø. Brønderslev.
Billeder fra etableringen af foreningens 2 nye rævegrave sommeren 2007 hos Søren Guldager og Søren Drustrup. Godt med noget maskinkraft!
Medlemsbladet
"Ind i såten"
Episoder fra hundetræning januar-marts 2008 Billeder fra pokalskydningen ved Nols 22. september 2007. Der var kun disse få skytter til stede, og Anders Wiggers vandt pokalen. En hyggelig dag med eks. 200 m. skydning og nærmest ingen hjælpemidler. Henrik "Pølsedame" lavede røde pølser til os bagefter. Vi håber mange flere har lyst til at prøve deres færdigheder efteråret 2008.
Billeder og jagthistorier
Billeder fra arbejdsdag på skydebanen ved Thise
26. april 2008
Billeder fra fællesjagten 9 december 2007. Billederne er fra paraden i Brinken. Gustav Sørensen, som er ny ungjæger fra 2007, har skudt sin første sneppe og må jo følge traditionen!
Links og annoncører
Se billeder fra
foredragsaftenen
og læs mere om aftenen
HER
Min første ræv. Jagthistorie om den svære jagt på ræv
Villy Blichfeldt

I 1993 var jeg igen inviteret til høst/jagtgilde hos Bent på "Trynmosegaard". Proceduren var den samme, som alle de andre år, hvor jeg deltog. Bortset fra denne gang ønskede jeg, at være med til at gå igennem mosen.

Der blev afsat 12 mand på post fordelt med 20-25 meters mellemrum. Vi andre skulle så gå ca. 1,5 km., inden der blev blæst i jagthornet. Jeg kan huske, jeg fulgtes med en frisk ung mand fra Herning, som hed Bjarke. Bjarke havde ingen jagttegn, men ville meget gerne med, også for at se Mosen. Jeg ved ikke, om der er nogen som har været der. Jeg syntes, der er en fantastisk natur der.

Nå, jagthornet truttede. Hundene susede af sted, og vi andre begyndte at gå. Vi gik oppe på nogle små dæmninger, fordi der var gravet tørv ved siden af, og der var simpelthen for blødt at gå. En anden landbrugskammerat, som hed Flemming, gik på den dæmning ved siden af Bjarke og mig.

Pludselig stoppede Flemming og vinkede ad os. En, to, tre ud af buskadset kom der kom der et ordentlig krondyr lige imod ham. Ja, havde Flemming ikke gået to tre skridt til siden, var han simpelthen manet i jorden. Jeg vurderede dyret til at være ligeså stor, som en jerseykvie. Vi måtte selvfølge ikke skyde på den det tidspunkt. "Det var satme tæt på" sagde Flemming.

Vi forsatte og kom ca. 200m.længere frem. Der blev råbt ræv forude. Jeg sagde til Bjarke, som gik lige bag mig. "Har du set ræven?" Nej svarede han. Jeg undrede mig over, at hundene begyndte at løbe tilbage imod os. Jeg hørte svagt en puslen skråt bag mig. Jeg drejede venstre om og så Mikkel. Ja, det gik så hurtigt, først skubbede jeg Bjarke bagom mig, for jeg vil have fri sigtelinje.

Jeg nåede knap nok på de 10 m. afstand, at få min 16´ner op til skulderen inden jeg skød. Jeg brugte begge aftrækkere med et splitsekund mellemrum. Bang bang sidste skud fik ræven i bagenden, da svingede den i vejret. Bjarke sagde: "Du ramte den".

Det første jeg gjorde inden jeg gik hen til Mikkel som lå ned, var at skifte patronerne og lade igen, man kunne aldrig vide om han stak af.

Jo, Mikkel var forendt af dage, da Bjarke og jeg kom hen til ham. Jeg tog bønnerne ud af gøbben, gav Bjarke mit gevær og tog Mikkel over min skulder. Jeg viste, at der var langt inden vi var ude af mosen og Mikkel vejede godt til

Vi kom frem til de forskellige poster. Der blev pænt hilst og sagt tillykke til mig med dagens bytte.

Jeg spurgte Bent om han vil have ræven. Jeg fik lov til at beholde ham. Så da jagten var slut, kørte jeg op til Gunnar, som er Konservator i Hirtshals og fik ham til at udstoppe den.

Året efter var der overhovedet ingen ræv, fordi rævepesten havde bredt sig i det meste af Danmark.

Med jagthilsen Villy Blichfeldt

Årets danske trofæ 2006 - Bukken der gav mange chancer
Gorm Petersen

Bukken blev den 28. februar 2007 kåret til årets danske trofæ 2006 af de i Lunden fremmødte jægere fra V. Hjermitslev-Saltum Jagtforening.

Historien startede i 2003, hvor jeg så bukken første gang. Jeg kunne dog ikke komme på skudhold af ham dette år. Næste efterår, så jeg ham flere gange gå i vores læbælte. En eftermiddag så jeg ham gå sammen med fem råer, så jeg skyndte mig hjem efter riffelen. Da jeg fik fast anlæg, fandt jeg ham i korset og lod herefter skuddet gå. Dette skud gik dog under ham. Fik hurtigt repeteret og fandt ham igen, hvorefter jeg tænkte, at jeg hellere måtte sigte lidt højere denne gang, med det resultat at jeg skød over ham denne gang.

Bukken synes ikke, at legen var sjov længere og gemte sig på ny. Ikke mere buk denne gang.

Weekenden efter var jeg ude at skyde riffelen ind på ny og det viste sig at kikkerten havde fået et slag. Jeg kom desværre ikke på jagt mere i denne sæson - men bukken levede endnu...

Året efter var jeg på bukkejagt igen, på et stykke ved siden af. Naboen kom over og ville snakke, og jeg tænkte, at denne jagt var gået i vasken denne aften ...

Vi stod og snakkede, mens vi lod blikket glide hen over marken langs læbæltet. Ud kom bukken på naboens side, så jeg fik lov at skyde på naboens stykke. Jeg listede mig ned langs læbæltet på min egen side - altså bag bukken.

Læbæltet slår 90 graders sving og da jeg kommer til hjørnet, står han pludselig 30 meter fra mig, midt i vinterbyggen. Han søger ned, hvor jeg ikke kan se ham. Jeg begyndte at få lidt bukkefeber, men var klar hvis han skulle komme frem igen.

Han kom pludselig frem igen ca. 15 meter foran mig. Jeg blev så forskrækket, at jeg sigtede for højt og skød over ham igen - igen. Bukken forsvandt, men jeg havde jo også haft mine chancer.

2006 pelsede vi mink som sædvanligt i jagtsæsonen, men den 1. december var vi tidligt færdige, hvorefter jeg tog min riffel og gik hen på et stykke af naboens jord, som jeg må bruge.

Jeg får øje på 4 dyr og ser til min glæde, at bukken der i blandt. Jeg får skydestokken sat op, og er klar som aldrig før - nu vil jeg altså ha´ ham. Bukken går og esser lige så roligt og stiller sig til en perfekt bladkugle. Jeg skyder og han falder i knaldet på ca. 75 meter.

Da jeg kommer hen til bukken ser jeg, at det er en ulige 8 ender og det blev glæden ikke mindre af. Jeg havde trofæet med til bukkepral, og fik årets danske trofæ for det. Dette var historien om den sjoveste buk til dato.

Knæk og bræk Gorm Petersen

Årets udenlandske trofæ 2006
Bent Hagemann

En buk blev den 28. februar 2007 kåret til årets udenlandske trofæ 2006 af de i Lunden fremmødte jægere fra V. Hjermitslev-Saltum Jagtforening.

Torsdag morgen kl. 03.00 den 11-05-2006, tog min jagtkammerat Jesper og jeg fra Halvrimmen af sted til Polen på jagt.

Jesper havde sin første buk, ja faktisk sit første stykke råvildt, til gode, mens jeg havde skudt råvildt en del gange før og også havde været i Polen før.

Jeg havde "briefet" Jesper så godt, jeg kunne, og også på køreturen fik han gode råd og vejledning - noget skulle tiden jo gå med - men alligevel var der en vis spænding under turen.

Efter en begivenhedsløs køretur på 1200 km. og 11 timers nonstop kørsel ankom vi kl. 1400 til Jarocin ca. 100 km sydøst for Poznan. Her skulle vi have vores engelsksprogede "guide" ombord inden de sidste godt 100 km mod sydøst skulle tilbage- lægges. Vores program stod på jagt om aftenen (torsdag), jagt fredag morgen og aften, jagt lørdag morgen og aften, jagt søndag morgen (ind imellem kunne man jo "sove og spise"); derefter afgang til opmåling af bukke, tilbage til Jarocin, hvor betaling foregik og til sidst afgang til Halvrimmen, forhåbentlig ved 12-tiden, med forventet ankomst ca. kl. 24, så arbejdet kunne passes allerede fra mandag morgen.

Men her gik der "kuk" i planerne - heldigvis viste det sig at det var både første og sidste gang.

Guiderne var ikke ankommet, så tiden blev fordrevet med snak med andre forventningsfulde danske jægere over en kop kaffe eller øl, som den danske repræsentant for det polske jagtrejse- bureau venligst var vært for. Efter ca. 1½ time ankom guiderne, og vi tog af sted omgående, da vi jo gerne ville på jagt om aftenen og gerne ville have en lille en på øjet inden. Guiden mente imidlertid noget andet, så efter at have set vel alle byer og landsbyer syd og sydøst for Jarocin var vi kl.18 stadig ca. ¾ times kørsel fra vores mål, så vidt jeg kunne bedømme efter kortet. Jeg ringede den danske repræsentant i Jarocin op og gav ondt af mig, klappede røret på og meddelte guiden, at på hjem- turen blev det altså mig, der bestemte vejen. Vi ankom ved halv syv tiden til målet, hvor de polske jagtguider samt indtil flere notabiliteter for den lokale jagtforening, der havde den "daglige" jagt på dette statsrevir, modtog os. Det var første gang de havde "besøg" af udenlandske jægere på deres revir, så præsidenten for jagtforeningen holdt en meget højtidelig tale om jagt og relationer mellem landene o. s. v. med diverse afbrydelser, for at guiden, som ikke vidste ret om jagt og jagt- udtryk, kunne få oversat talen til os. Derefter holdt jeg en lille tale - det forventede man - med nye afbrydelser til oversættelse til polsk og så skulle der spises, drikkes og udbringes et par "nostrovia" og "modskåler" inden vi kunne få klædt om og få riflerne frem og komme af sted ved halv-otte tiden.

Da vi kom hjem ved halv-ti tiden, havde vi begge set masser af dyr, mest råer, men havde ikke rigtig fået chancen.

På ny spisning lidt skåler og derefter til køjs til en tiltrængt lur inden næste morgens jagt med afgang fra jagtforeningens jagt ejendom, hvor vi boede, kl. 04.00.

Da jeg kom hjem om morgenen ved 9-tiden, var Jesper plus hans jagtguide endnu ikke ankommet, så !!!!!! Et kvarter efter kom de, Jesper helt oppe under loftet - han havde fået sin første buk. Og her viste det sig, at min briefing havde svigtet. Jeg havde ikke taget højde for, at Jesper skulle skyde til løbende vildt, så jeg havde ikke forklaret, hvordan han skulle holde til sådan noget.

De havde spottet en pæn buk i en noget "hullet" kornmark, men kunne ikke komme til den, hvorefter jagtguiden havde sat Jesper af og sagt, at nu gik han udenom i en stor bue og drev bukken forsigtigt ned imod ham og så skulle han bare skyde den. OK havde Jesper sagt, og så var guiden forsvundet, mens Jesper tænkte over, hvordan det skulle foregå, for bukken kom vel ikke bare gående og stillede sig op med bredsiden til - og ganske rigtigt: pludselig kom bukken springende, og noget måtte han jo gøre, så han holdt til "krabaten" og trykkede af. Desværre sad kuglen vel langt tilbage, men han repeterede omgående og skød igen på halsen. JUBEL OG GLÆDE.

Jeg selv havde haft chancen til en rigtig god buk samme morgen. Vi kom kørende på en landevej og pludselig stopper Jacubic, min jagtguide, op. Der stod han lige i siden af vejen – men inden jeg kunne komme ud af bilen, var han smuttet. Vi var trods alt for tæt på, ca. 25-30 m.

Vi kom ind til morgenmad og Jesper fortalte om sin buk mange gange og det blev vel også til et par "nastrovia", inden vi kunne gå op og få en tiltrængt søvn, som forhåbentlig kunne hjælpe os til at indhente noget af det forsømte.

Fredag eftermiddag ved halv-fire tiden blev vi vækket af guiden. Vi skulle stå op og tage stilling til, hvornår vi ville have aftensmad. Det havde vi tænkt, vi skulle have, når vi kom hjem fra jagt, men det sagde vores "madmor", at det skulle vi ikke, så vi fik aftensmad ved halv-fem tiden og kunne så gå en lille tur og sludre lidt, inden vi skulle på jagt ved halv-syv tiden. Jeg skulle have en ny jagtguide, Lessec, da Jacubic skulle til bryllup og derfor ikke forventedes at være til noget i nogen tid. Den engelske guide kedede sig og spurgte mig og Lessec, om han godt måtte komme med ud, og det var da OK. Men det er altså sin sag at stable tre velvoksne personer ind i en Polski Fiat. Heldigvis skulle jeg ikke sidde på bagsædet. Der havde Jesper det noget nemmere - hans jagtguide havde nemlig taget forsædet ud, så Jesper sad på bagsædet - men han er nu også kraftigere end mig.

Afgang. Og Lessec mente, nu skulle der altså slås noget ihjel, så efter kort tids kørsel midt ude på verdens mest hullede markvej, stoppede han pegede ud på marken og sagde "Rogascz (hvilket betyder buk) zwei stück grosse". Jeg fik vredet mig rundt i sædet og kunne konstatere, at der faktisk var to bukke, noget urolige, ca. 55-60 m fra bilen, men umulige at komme ud og skyde til, da de befandt sig på min side af bilen. Dette meddelte jeg Lessec, og selv om han ikke forstod så meget af, hvad jeg sagde, fik han ved guidens hjælp hurtigt færten af, hvad problemet var og sagde "Schiessen - schiessen". Der var ikke noget at misforstå, han ville have, at jeg skulle skyde fra bilen. Efter diverse protester m. v. tænkte jeg så pyt da og fik igen vredet mig rundt i sædet, fik riflen ud af vindue og kikkede på bukkene gennem riffelkikkerten. Der kunne ikke være tale om at få riflen til skulderen. Bukken længst til højre var heldigvis en bastbuk, så mens Lessec hviskede "schiessen schiessen", fik jeg drejet mig så meget, at jeg nogenlunde kunne se den anden buk, dog uden at kunne få riflen til skulderen. Jeg lod kuglen gå, uden at der skete noget, og inden jeg havde fået riflen "indenbords", havde Lessec sat vognen i gear og var kørt. Mens bukken sprøjtede afsted over marken, erklærede han højlydt grinende, at jeg havde skudt en halv meter over bukken. Lidt senere kom vi til nogle meget dybe traktorspor i markvejen, og da Lessec erklærede at det kunne han sagtens klare, sagde jeg, at så måtte jeg og guiden vist hellere stå ud. Som sagt så gjort, og da han var næsten ovre, skred Polski Fiat sidelæns og stod med bagenden, hvor motoren ligger, nede i hullet. Intet problem; jeg og guiden hankede op i bagenden og skubbede lidt, og vi var på hjul igen. Efter at have kørt noget omkring og set en del dyr, heraf mange råer (koza), kørte vi ind ad et markspor mellem to stykker ca. 8-10 m høje rødgraner, og da vi havde kørt ca. 200 m, stoppede vi. Lessec siger "Rogascz grosse grosse" og peger frem gennem forruden. Jeg har set bukken, målt afstanden til 135 m, hvilket jeg synes er et rimeligt langt skud, men nu skulle der altså ske noget. Jeg får forsigtigt døren op, hold op, hvor den knirkede i hængslerne, kommer ud og får knælende anlæg til bukken, og da han vender bladet til og samtidig er gået lidt ud til siden fra de råer og lam (ca. 6-8 stk.), som han gik imellem, slipper jeg kuglen, og bukken forsvinder omgående ud af kikkertsigtet. Lessec hvisker "stick (skydestok) nehmen, laufen, noch eine am meiner seite". Fremad i hurtigløb og da vi når frem til en hochsitz, ser jeg en god buk i fuldt firspring blandt ca. 12-14 råer og lam ca. 70-80 m ude. Ingen chancer her - ud og finde bukken en rigtig god 6-ender (ved den senere opmåling blev han opmålt til 360-390 g). Klokken var nu 20, og vi fik brækket bukken, fik slæbt ham tilbage til Polski Fiat, hvor han kom i bagagerummet - foran - og af sted igen. Efter at have kørt noget rundt og kigget diverse steder, Lessec vidste bare, hvor dyrene var, og han så som en ørn og blev meget begejstret for min kikkert, kom vi ved 21-tiden kørende ud af en skov drejede skarpt til højre, og Lessec stopper omgående, mens han hvisker "Rogascz sehr sehr gros". Med afstandsmåleren har jeg næsten samtidig konstateret, at der går en meget stor buk med hele bredsiden til ude på 130 m afstand. Bukken er i bevægelse ind mod skoven, og hvis den kommer på den anden side af en birk, der står ude i marken, må jeg om på den anden side af bilen, hvis jeg skal have en chance for skud, så jeg får lynhurtigt vredet mig ud af Polski Fiat, knælende får jeg fanget ham i kikkerten, han er stadig i bevægelse ind mod skoven, og inden han når bag birken, trækker jeg godt frem på ham og slipper kuglen. Han går omgående ned, og Lessec siger "gut gut". Jeg forklarer ham, at jeg ikke er helt sikker på, at det er en god bladkugle, hvortil han svarer, at jeg skal gå lige bag ham ud til bukken, og hvis han rejser sig, skal jeg bare hugge riflen ned i hans skulder til anlæg og skyde omgående. Efter at have ventet lidt, hvor intet sker bortset fra at det bliver mørkere og mørkere, klokken var 21.05, da jeg afgav skud, begiver vi os af sted, og da der stadig ikke sker noget begynder Lessec at trække til højre ind mod skoven, mens jeg fortsætter på min kurs. Ude på 130 m er der ingen buk, jeg kigger tilbage mod bilen og ser, at der er to birketræer, og jeg har taget pejling efter det forkerte træ, hvorfor jeg begynder at gå ind mod skoven, mens jeg ser mig godt omkring, og efter ca. 30 m mødes jeg og Lessec ved en udtørret grøft, hvor bukken ligger forendt med en perfekt bladkugle - og han er virkelig stor.

Vi får ham brækket og slæbt tilbage til bilen, hvor han kommer op i bagagerummet. Jeg giver en øl, jeg havde taget 2 med ud og havde ikke taget højde for at guiden ville med, så der var ingen til mig, men jeg havde jo bukken.

Da jeg var noget øm over stænger og sprosser viklede jeg disse ind i min skydevest og sagde til Lessec, at han skal køre forsigtigt hjem, de to bukke fyldte så meget, at klappen til bagagerummet stod så meget åben, at vi kun kunne se ud af den øverste tredjedel af forruden.

Vel hjemme ca. 21.45 fik vi taget mine, plus Jespers bukke - han havde også fået to - i nærmere øjesyn, fotograferet o. s. v. Jo det var virkelig en stor buk.

Ved opmålingen var de lokale skovfolk synligt imponeret, og han blev vejet og fotograferet flere gange. Vægten ved opmålingen var 470-90 g.

Resten af vores jagttur gik også godt. Vi skød i alt 9 bukke på de 8 pürscher, vi havde på de 3½ dage, heraf fik min jagtkammerat Jesper sine fem første bukke.

Med jægerhilsen Bent Hagemann.

Tilbage til forsiden